Forside

Anmeldelser af bogen

Hvem taler jeg med, når jeg taler med mig selv?

 

Arnold Busck’ BOGMAGASINET nr. 02 2011

Refleksion og intuition går hånd i hånd.

Europas filosofiske tradition består af en række fodnoter til Platon, skrev Alfred North Whitehead i 1927. Nu har Henrik Krog Nielsen føjet en ny fodnote til rækken, og i den forholder han sig både klart og originalt til den primære kilde. Klarheden ligger i den korte og præcise præsentation af centrale begreber, mens det originale ses i koblingen mellem filosofi og meditation, som får vestlig filosofi til at fremstå lidt mindre vestlig end sædvanligt. Refleksion og intuition går hånd i hånd i gennemgangen af Platons værk og i indføringen til den meditative praksis. Bogen indeholder meditative øvelser undervejs og kan læses af nybegyndere inden for både filosofi og meditation, men størst udbytte får læsere, som på forhånd har en interesse inden for et af felterne. Med bogens direkte og saglige tone lykkes det at få gjort Platon nutidig på en åndelig måde, og som læser vækkes lysten til at læse mere om de åndelige dimensioner hos historiens store tænkere både fra øst og vest.

 

VisdomsMagasinet nr. 9 2010:

Undertitlen på denne spændende og tankevækkende lille bog er Platon anvendt i nutiden, og når man læser den, kan man ikke lade være at tænke, at vi mennesker tilsyneladende hele tiden har brug for at genopfinde den dybe tallerken. Platon (427–347 f. Kr.) lancerede allerede dengang mange af de værktøjer, som i vores tid opfattes som nye og moderne.

Ordet filosofi betyder kærlighed til visdom, og denne bog er gennemsyret af denne kærlighed og ønsket om at give den grad af visdom, som forfatteren har tilegnet sig gennem årelange studier i en nutidig meditationsskole, videre til læseren.

Det er en indsigtsfuld, klog og praktisk anvendelig bog, som giver et indblik i den filosofiske tænkemåde. Henrik Krog Nielsen forklarer Platons verdensbillede i et letforståeligt og nutidigt sprog i korte kapitler og føjer hertil meditationer, som læseren kan bruge i sin hverdag, ikke kun til at få en større forståelse af Platons lære, men af nutiden, sig selv og sin rolle i verden.

Platon har som nævnt haft en stor indflydelse på Vestens tænkning, ikke kun den filosofiske, men også den politiske og pædagogiske, fx er ”Sokrates, hovedpersonen i Platons skrifter, blevet kaldt den første coach.” Han var Platons lærer, som hævdede, at kun ”det liv, der indeholder stor eftertænksomhed, og leves med det formål at blive god som menneske” er værd at leve. Han stillede ifølge bogen altid det grundlæggende spørgsmål: Stræber du efter rigdom og berømmelse eller efter klogskab og godhed? Og formålet med alle hans spørgsmål var at fremkalde menneskets indre medfødte viden. Vi kommer vist ikke uden om, at dette spørgsmål er meget centralt i dag, hvor mange mennesker på dette spørgsmål svarer, at de ønsker at blive berømte og rige. Forhåbentlig er der også en del, der svarer, at de ønsker at stræbe efter klogskab og godhed.

Platon talte om det gode, det sande og det skønne og om, at metoden til at fremkalde disse kvaliteter i den ydre verden går gennem dialektik, som er en indre proces – en dialog med sjælen. Dialektik og en af Østens meditationsformer, Raja Yoga, minder meget om hinanden. De kræver begge, ”at man anspænder sig så stærkt, som det er et menneske muligt” (citat Platon), og målet er, at den viden, man erhverver sig gennem meditation på en idé eller et tankefrø, skal blive til ”viden, der omsættes til gode handlinger.”

Henrik Krog Nielsen har nogle spændende perspektiver på Platons vidunderlige hulehistorie, og giver i den forbindelse flere fine enkle meditationsforslag, bl.a. Lyset i mørket og Lyset i hovedet. Meditationsforslagene i bogen er lige til at gå til og anvende også i en travl dagligdag, altså meditationer der er beregnet for mennesker, som gerne bevidst vil nærme sig det gode, det sande og det skønne, men som ikke synes, at de kan finde tid til omfattende studier.

Bogen kan anbefales på det varmeste, og vi har valgt at præsentere afsnittet Det globale og meditationen dertil, Se dig selv udefra – på jorden, som ved brug over længere tid kan føre til en mere realistisk opfattelse af det enkelte menneskes betydning og rolle i det store spil. I det hele taget giver bogen masser af stof til eftertanke. Man kan læse kapitlerne uafhængigt af hinanden, og man kan også bare bruge de fine meditationsforslag, bogen er fuld af.

En lille perle til dig, som gerne vil have filosofisk inspiration i hverdagen eller kunne tænke dig at meditere.

 

Berlingske Tidende, 4. sept. 2010:

Kend dig selv også i hverdagen.

»Hvem taler jeg med, når jeg taler med mig selv?« er den noget omstændelige titel på en ellers fin og anskuelig bog om filosofi og meditation. Eller som forfatteren Henrik Krog Nielsen formulerer det i bogens undertitel: »Platon anvendt i nutiden«. Bogen henvender sig til mennesker, som ønsker filosofisk inspiration til hverdagen og/ eller kunne tænke sig at meditere. Bogens filosofiske udgangspunkt er, at mennesket har en åndelig dimension, som det ønsker at udvikle, men ikke har tid til i en fortravlet hverdag.

 

Bibliotekernes lektørudtalelse:

Letlæst og ikke dogmatisk inspirationsbog i meditation.

Der er ikke skrevet andre nyere bøger om kombinationen af meditation og bogens emner.

 

Da det kun er tilladt at offentliggøre 10 % af en Lektørudtalelse må der henvises til DBC's hjemmeside for resten.

 

 

Kristeligt Dagblad 15/12 2010 - af Asger Brandt:

Der findes bøger, som man kan kigge i så længe, det skal være, uden at der kommer noget som helst tilbage. " Hvem taler jeg med , når jeg taler med mig selv?" er en af dem.

Meditation tilsat lidt ægte filosofi

"En bog er et spejl. Når en abe kigger ind, kan en apostel ikke se ud." De bevingede ord, der skyldes den tyske 1700-talsfilosof Lichtenberg, synes som skabt til at bruges af forfattere imod anmeldere. Måske kan det derfor ikke anbefales anmeldere at anvende citatet, men det er svært at slippe udenom, når man skal forholde sig til Henrik Krog Nielsens lille filosofisk-terapeutiske skrift " Hvem taler jeg med , når jeg taler med mig selv?"

At tale med sig selv er jo nemlig også at kigge i et spejl, og også her vil det være urimeligt at bebrejde spejlet, hvis man ikke bryder sig om det, der viser sig i det. Netop denne manøvre - at holde et spejl op - lader til at være den grundlæggende idé på det omfattende terapeutiske marked, hvor også Henrik Krog Nielsens bog søger at finde sig en stadeplads. Det er på dette marked, man finder vore dages udgaver af de klassiske højtråbende sælgere af patentmedicin. Den ene markedsskriger søger her at overgå den anden, og alle tilbyder de hidtil ukendte miksturer, der dog har det til fælles, at de lover at kurere omtrent alle lidelser.

At man på dette marked påkalder sig filosofiens ærværdige navn, borger ikke i sig selv for kvaliteten af disse miksturer. Som markedsføringstrick er det dog sikkert ganske effektivt, for i manges øjne har filosofien stadig en vis principiel værdighed over sig. At klistre filosofien på plakaten giver derfor sikkert, på denne markedsplads, omtrent den samme værdighed, som når et firma roser sig af at være grundlagt for flere århundreder siden. Inderst inde ved kunden måske godt, at denne form for ærværdighed ikke siger noget om den nutidige ejers kvaliteter, men alligevel lader man sig let påvirke af den tilsyneladende aura af stabilitet og troværdighed.

I "Hvem taler jeg med , når jeg taler med mig selv?" er det henvisningerne til Platon, der på denne måde skal overbevise de søgende kunder.

Her er ikke bare meditation og østlig mystik - det finder man så mange andre steder på markedet. Nej, her er meditationen tilsat mindst 15 procent ægte filosofi. Og den tilsatte filosofi er for så vidt ægte nok. Ganske vist er det en populær og meget pragmatisk udgave af Platon, man her støder på, men det er dog stadig en genkendelig Platon. Det skal heller ikke refleksmæssigt bebrejdes Henrik Krog Nielsen, at han sammenblander Platon og meditation i en blanding, mange sikkert vil finde blasfemisk. Selvom det ofte er blevet groft underbetonet af en rationalistisk vestlig læsetradition, er det nemlig rigtigt nok, at det vrimler med mystiske elementer i den platoniske filosofi.

Dette traditionsfællesskab synes dog at være Henrik Krog Nielsen temmelig ligegyldigt. I sidste ende har han nemlig kun ønsket at skrive en håndbog i selvbeskuelse. Når narcissisten kigger forelsket på spejlet, er det ikke spejlet, der optager ham.

Dette er en bog, der beskæftiger sig med selvfordybelse, og måske vil en kender af meditative praksisser kunne få noget ud af den. Vi andre, der ikke har andet at gå til sagen med end vores fornuft, vil til gengæld have svært ved at finde nogen højere mening i handlingsanvisninger som følgende: " Send eventuelt hvidt (rensende) lys ned over dig selv - måske også over andre/ alle mennesker eller hele Jorden."

Jeg må tilstå, at jeg ikke har nogen anelse om, hvordan jeg skal bære mig ad med dette, og bogen synes heller ikke at forklare det, hvilket trods alt er beroligende, for det lyder unægtelig som en handling, der kun tilkommer Gud. Ville det ikke også blive noget forfærdeligt rod, hvis alle og enhver konstant gik rundt og sendte hvidt rensende lys ned over hinanden?

Det er her, man må vende tilbage til Lichtenberg og korrigere ham en smule. Der findes altså faktisk de bøger, som man kan kigge i så længe, det skal være, uden at der kommer noget som helst tilbage. Den samme betragtning gælder det store selvbetragtningsprojekt, som denne bog blot er ét blandt uendeligt mange bud på. Det er langtfra sikkert, at man vil få noget som helst ud af at tale med sig selv. Til gengæld siger al erfaring, at man kan få en hel del ud af at tale med andre.

 

Herunder følger min kommentar til den forrige anmeldelse, for jeg finder det rigtigt at påpege anmeldelsens store faglige mangler.

 

I sin anmeldelse skildrer Asger Brandt (AB) mig som en markedsskriger, der bruger filosofi som markedsføringstrick til at sælge mig selv med, med løfter om af at kurere omtrent alle lidelser.

* En sådan personbeskrivelse burde være underbygget af eksempler, f.eks. af mine ”løfter” - der var spalteplads nok.

* Jeg beskriver på ingen måde meditation som noget nemt eller en hurtig vej til lykke/succes, tværtimod, og jeg advarer direkte mod for store forventninger til meditation og mod folk, som netop lover for meget.

 

AB skriver, at mit ellers så tydelige traditionsfællesskab med anden platonisk filosofi synes at være mig temmelig ligegyldigt.

* I bogens indledning oplyser jeg tydeligt om min videnskabelige baggrund ved at henvise til min første bog (som er baseret på mit universitetsspeciale) og understreger ligeledes tydeligt, at Platons filosofi i denne bog anvendes. Allerede på bogens omslag fremgår det, at den er ”til mennesker som ønsker filosofisk inspiration til hverdagen” - og altså ikke er en videnskabelig udredning.

 

AB skriver, at bogen ikke synes at forklare, hvordan man sender hvidt lys ned over sig selv og tilføjer, at det unægtelig også lyder som en handling, der kun tilkommer Gud.

* AB må have overset afsnittet Lys, som afsluttes med et tydeligt billede på denne ting - det er nu ikke vanskeligere end at forstille sig en abe kigge i en bog, hvilket AB åbenbart er i stand til.

* Argumenterer AB med Gud, i en boganmeldelse, eller antyder han, at jeg gir’ den som Gud? - begge dele er urimelige.

 

AB beskriver bogen som narcissistisk, selvbeskuende / selvfordybende / et selvbetragtningsprojekt, tydeligvis også i forhold til bogens titel og motiverne på bogens omslag.

* AB overser, at spejlmotivet på forsiden eksplicit anvendes som illustration på Platons skyggebillede, altså en filosofisk pointe.

* AB overser, at afsnittet Hvem taler jeg med, når jeg taler med mig selv? (som også er bogens titel) alene påpeger et filosofisk fænomen.

* AB overser, at afsnittet Det globale, som relaterer sig til bagsiden, har en entydig etisk pointe.

* AB overser, at afsnittet Evnen til at iagttage sig selv har et udtalt etisk indhold.

* På bogens første side står anført henvisninger til afsnit vedrørende omslagets motiver.

* AB overser/forbigår bogens så eksplicitte og gennemgående etiske indhold, som står i skærende kontrast til narcissisme.

* Alle meditationer (med en enkelt undtagelse) og alle afsnit, hvor det har ligget inden for det mulige (flere afsnit er udelukkende analytiske), afsluttes med en etisk tilskyndelse.

 

AB opfordrer til at man taler med andre - og altså ikke kun med sig selv.

* Bogen opfordrer i rigtig mange afsnit, faktisk allerede i det indledende afsnit Bogens filosofiske udgangspunkt, netop til samtale - med Sokrates som forbillede - hvordan kunne det være alderledes!

 

Sammenfattende mener jeg, at Asger Brandt gør mig og bogen uret.

Kristeligt Dagblad har ikke villet ændre på noget.

Forlaget X v/Henrik Krog Nielsen   Godthåbsvej 184 1.th. 2720 Vanløse   CVR 19872289   Merkur Bank 8401 0001163007