Forside

Folkeskolen.dk

Af: Alice Buchhave Nørlem

 

Ideen er god nok. Det er fint med et overskueligt, letlæseligt materiale til den etiske samtale. Men kvaliteten er for ringe.

 

Suk! Herligt med en ny udgivelse, som præsenterer en række etiske, filosofiske dilemmaer klar til brug i undervisningen i kristendom, dansk og samfundsfag. ”For og imod - 21 dilemma-historier” lover at være sådan en bog henvendt til folkeskolens ældste klasser, efterskoler og ungdomsskoler – og endda også til elever på gymnasiet og hf – og til elever på voksenuddannelser.

Bogen præsenterer 21 dilemmaer i form af tilbageblik på livsbegivenheder, der krævede et valg. Bogen ønsker at dække fire temaer: sige sandheden, etik, prioritering og livsfilosofi. Allerede her er man måske advaret om bogens niveau af den noget nonchalante brug af begreber.

Bogen holder for så vidt, hvad den lover. Den leverer 21 dilemmaer i form af korte fortællinger på et par sider. De handler dels om emner, som relaterer direkte til unges liv, dels om emner af mere generel karakter. Kan man se bort fra strukturen og sproget, kan man sikkert sagtens finde anvendelse for bogen.

Men jeg kan ikke holde det ud. Dilemmaerne er for så vidt realistiske nok for de flestes vedkommende, men de er overfortalte og overforklarede. Hvert dilemma indledes af et lille resume eller en kommentar – helt unødigt, den samlede tekst fylder kun et par sider, så resumeet får samme effekt, som når man fortæller pointen først og vittigheden bagefter. De mulige dilemmaer og problemstillinger, teksten præsenterer, bøjes i neon, så intet er overladt til elevernes debat og refleksion. Sproget er simpelt og farveløst.

Det er "tell it" i stedet for "show it" af værste skuffe. Lad mig få blod i færdselsulykkerne, vrede i konflikterne og tårer i de sørgelige historier i stedet for blodfattige referater. Lad eleverne selv overveje, hvilke etiske dilemmaer der kunne være på spil i fortællingen.

Der er rum til forbedring. En velskrevet bog med etiske dilemmaer skal være så velkommen. "For og imod" ville jeg ikke levne hyldeplads til.

 

NB: Hvis du køber bogen, og efter en gennemlæsning er enig med denne anmelders kritik, får du den til halv pris.

 

 

Bladet Ungdomsskolen, Sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen

 

Henrik Krog Nielsen har skrevet en lille læseværdig bog omkring 21 af livets store spørgsmål.

 

Den er delt op i 4 temaer, nemlig ”sige sandheden, etik, prioritering og livsfilosofi”. Målgruppen er folkeskolens ældste klasser, efterskoler og ungdomsskoler. Metodikken er, at en hovedperson i hvert enkelt af de 21 cases reflekterer over et tidligere foretaget valg, og vender problemstillingen med sig selv endnu engang, finder nye vinkler og tilgange på spørgsmål, der kræver besparelse. Hermed kommer der nye overvejelser i de forskellige dilemmaer, og man tvinges til at efterrationalisere på, om den trufne beslutning ville blive truffet igen.

 

Emnerne er relevante og sværhedsgraden stiger gennem bogen i løbende takt. Den vil bestemt være anvendelig til mange undervisnings situationer. Alligevel sidder man med en fornemmelse af, at forfatteren ikke helt tør nærme sig de rigtige farlige spørgsmål for unge mennesker: forsmået kærlighed, sex, homoseksualitet, biseksualitet. Kort sagt de ting, der fylder rigtig meget for mange teenagere lige nøjagtig i den periode, hvor hormonerne springer ud.

 

Derfor er målgruppen nok heller ikke de allerældste elever i udskolingen. Men bestemt læseværdig – både for yngre som for lidt ældre unge. Helt op i voksenalderen.

 

 

Af Bent Rasmussen, fhv. redaktør af ”Skolebiblioteket”, nu ”Læringscentret”

For og imod – 21 dilemmahistorier er skrevet af Henrik Krog Nielsen, der tidligere har udgivet to glimrende filosofibøger, nemlig Filosofi i praksis – 4 filosofimetoder med Platon som inspiration (2013) og A og døden (2014).

 

Dilemma kan – modsat problemer – som regel ikke løses, og forfatteren ruller

21 relevante dilemmaer op for læserne, hvor det enkelte dilemma introduceres, overvejes og til slut bliver genstand for nye refleksioner på god afstand af det oprindelige dilemma.

 

Bogens 21 dilemmaer er inddelt i 4 overordnede temaer:

• Etik – bl.a. om løgne, tyveri, overvågning, tilgivelse…

• Sige sandheden – bl.a. om lottogevinst, utroskab, incest…

• Prioritering – bl.a. om venskab, sundhed, om at ytre sig med risiko, arbejde meget, arbejde lidt…

• Livsfilosofi – bl.a. om faderskab, skal vi gifte os?, frihed, tro på Gud…

 

For og imod – 21 dilemmahistorier indeholder masser af fine muligheder for dels personlig refleksion og dels samtaler om etik og livsfilosofi.

 

Der er ikke deciderede arbejdsopgaver til de 21 dilemmaer, men det vil være relativt ukompliceret at finde forskellige indgang til dilemmaerne. Primært bør læreren være klasserumslederen, men jeg vil tro, at dilemmaerne også vil kunne fungere i et gruppearbejde, hvor den enkelte gruppe tildeles et overskueligt antal dilemmaer.

 

Det er en vigtig bog, og undervisningsmaterialet er fint gennemarbejdet og lagt til rette. I de rette lærerhænder er der uendelig meget væsentligt at tale om – og – ikke mindst – at arbejde med. Indlysende indkøb i klassesæt!

 

Målgruppe: Folkeskolen ældste klasser, efterskoler, højskoler og gymnasier og HF.

Fag: Kristendomskundskab, dansk og samfundsfag.

 

 

Af Erik Lyng, Friskolebladet

SÅ SKAL DER TÆNKES!

Henrik Krog Nielsen, cand.mag. i filosofi og pædagogik, har på sit eget forlag, Forlaget X, udgivet tre håndterlige og ret tilgængelige bøger om praktiske indgange til filosofien og til den filosofiske praksis med børn, i skolen og derhjemme.

 

”Filosofi i praksis” er grundbogen, ikke filosofihistorie eller filosoffers historie, men introduktioner til måder at filosofere på. Et væld af forslag til analyse og overvejelser, mange nærgående spørgsmål som kan omsættes direkte i samtale – mellem lærer og elever, i gruppearbejde og i den fornuftige snak man kan have med sig selv under en spadseretur.

 

“A og døden”, omhandler vigtige temaer om døden, belyst med konkrete billeder fra aktuelle etiske problemsæt: selvmord, abort, aktiv dødshjælp, dødsstraf. I hvert afsnit er der mange uddybende spørgsmål og opgaver, mange kan bearbejdes individuelt, de fleste er velegnede til gruppearbejde og lærer-klasse diskussion.

 

”For og imod” består af 21 beskrivelser af dilemmaer, som alle mennesker kan blive stillet overfor, fra meget dagligdags overvejelser om retfærdiggørelse af den lille løgn og det ”uskyldige” tyveri til overordnede, abstrakte vurderinger af de tanker, der kom til at præge ens liv. Hvilken livsfilosofi kom til at styre tankesæt og gerninger, hvilke begivenheder var med til at gøre os til dem vi er.

 

Materialet åbner op til mange, mange samtaler i skoleregi og for studiekredse hvor som helst. Det egner sig vældig godt for grundskolens ældste klasser, for efterskolen, gymnasiet, HF, diverse grunduddannelser.

De mange konkrete billeder er lidt tamme rent sprogligt, men jeg kan sagtens se mulighed for et inspirerende samarbejde mellem filosofi-, dansk-, drama-og billedkunstlærere om de udfordrende tekster. Der kan skrives monologer, dialoger, små optrin, laves udstillinger, osv. - Elevernes fremførelse af dialoger eller monologer kunne være en smuk optakt til et møde med klassens forældre.

Der er meget at tage fat på!

 

 

Af Hans Vejleskov, Professor emer. DPU

De 21 historier, der hver fylder mellem 2 og 5 sider, har til formål at lægge op til, at man især i folkeskolens ældste klasser, på ungdomsskoler og i gymnasier reflekterer over og diskuterer lige så mange spørgsmål af etisk og filosofisk karakter. Historierne skal derfor ikke vurderes med hensyn til deres litterære kvaliteter, lige så lidt som bogen skal vurderes som en lærebog i filosofi – men med hensyn til, om den er egnet til at fremme sit formål.

 

Næsten alle historierne er kendetegnet ved, at en person ser tilbage på noget, han eller hun har gjort eller været ude for, og som den gang eller senere forekommer vedkommende problematisk. I forordet siges, at historierne eller dilemmaerne efterhånden bliver vanskeligere. Det er under alle omstændigheder klart, at jo længere frem man kommer i bogen, desto ældre er den pågældende person, og alene derfor kan problemet være sværere og vel også mindre relevant for unge mennesker. Dertil kommer, at først de sidste tre dilemma-historier hører til kategorien ”livsfilosofi”. De første 18 historier har forfatteren fordelt mellem tre kategorier: (1) ”Sige sandheden”, fx om hvorvidt man altid bør tale sandt, (2) ”Prioritering” fx om der kan siges at findes en ”rigtig” balance mellem uddannelse / arbejde og på den anden side at opleve meget og udfolde sig, og (3) ”Etik” som fx om det kan være etisk forsvarligt at stjæle, hvis man er i nød. Disse kategorier lapper noget ind over hinanden, bl.a. kunne de fleste om ikke alle dilemmaer siges at dreje sig om moral eller etik.

 

De sidste tre historier – der altså kaldes livsfilosofiske – handler om ældre mennesker. I den ene møder to meget gamle, der var ungdomskærester, hinanden og kommer trods den enes uhelbredelige sygdom til at holde så meget af hinanden igen, at spørgsmålet er, om de skal gifte sig. I den anden overvejer en ældre mand, om han har været så stærkt optaget af arbejde og andre pligter, at han måske slet ikke har været fri? Endelig drejer den sidste sig om ældre kvinde, der på plejehjemmet er nået til at tro på Gud, men som alligevel er i tvivl om, hvorvidt hun virkelig er troende, eller om det fx snarere hænger sammen med, at hun nærmer sig døden.

 

Alle historier er skrevet i et let forståeligt sprog, og alle er kendetegnet ved, at der lægges op til alsidige diskussioner, hvor det enkelte problem ses fra flere forskellige vinkler, og hvor der ikke antydes noget ”facit” fra forfatterens side. Desuden er der nok tale om virkelige dilemmaer, som mange vil kunne forholde sig til, men det er ikke emner, som er kontroversielle på den måde, at mennesker med bestemte politiske eller religiøse holdninger ikke kan være med til at diskutere dem. Af disse grunde må bogen siges at leve op til sit formål.

 

 

Af Grethe Andersen. Tidligere skoleleder, medlem af skolerådets formandskab. Forfatter, coach og konsulent:

http://www.danskekommuner.dk/Blog/Grethe-Andersen/

 

Jeg har med interesse læst bogen: For og imod – 21 dilemmahistorier. Bogen er skrevet af Henrik Krog Nielsen, Forlaget X

Formålet med bogen er at lægge op til personlig refleksion og samtaler om etik og livsfilosofi. Dilemmaer er ofte af etiske karakterer og kan derfor som regel ikke løses. Dilemmaerne giver til gengæld gode muligheder for vigtige dialoger om etik, moral, værdier og mindset. Bogens 21 dilemmaer er inddelt i 4 overordnede temaer: Etik, at sige sandheden, prioritering og livsfilosofi. Temaerne bliver foldet ud i dilemmaer vedrørende: Tyveri, overvågning, tilgivelse, lottogevinst, venskab, børns arv, løgne, utroskab, incest, vidne med frygt, ytre sig med risiko, betale skat, fadderskab, liv og død, gøre det hele igen, venskab, sundhed, arbejde meget, arbejde lidt, skal vi gifte os? frihed, tro på Gud.

Etikken er væsentlig, forstået som moral af anden orden. Dialogen er det bedste redskab til at nå fælles forståelse og blive afklaret. Når vi taler om etik, sigter vi mod enighed. Det kan eventuelt resultere i enighed om at være uenige.

Kommunikation er svært. Vi indbygger konflikter og dilemmaer i vores dagligdag, uden at vi ved af det. Vi gør det hele tiden. Så snart to mennesker taler sammen, har de begge deres hverdagslogik med sig, samtidig med at det er så dybt indbygget i kulturer og mønstre at fokusere på årsag virkning. Vi forsøger gang på gang at indsætte kausalitet ved at søge og finde årsagssammenhænge. Den lineære tænkning, der er knyttet dertil, fastholder tendensen til at søge årsager og skyld. Vi personliggør, det der sker. Det er der mange forklaringer på. Den nemme er, at det dybest set er dejligt befriende at finde den skyldige. Vi bedømmer ikke andre på deres hensigt, men på deres adfærd, som vi så tolker ud fra egen hverdagslogik.

I det senmoderne samfund, hvor individualisme er nøgleordet, er det tydeligt at eleven har brug for relationen til læreren - ikke blot som underviser, men også som omsorgsperson, opdrager og ”dannelsesekspert”. Thomas Ziehe  mener at individet i dag i langt ringere grad styres af fastsatte normer og regelsystemer end tidligere. Ved tab af normer og værdier, finder der også aftraditionalisering sted. Hvor materielle værdier før i tiden spillede en afgørende rolle, er det i dag værdierne, der udtrykker individuelle valg og præferencer, der er i højsæde. Det førhen afklarede og på forhånd fortolkede samt etisk og moralsk forankrede, opretholder eller legitimerer ikke længere nedarvede traditionsmønstre eller særlige roller i samfundet.

Identitetsarbejdet er altså op til den enkelte. Vi har de børn vi har som produkt af det samfund vi lever i. Et samfund der i høj grad er præget af værdipluralisme og mange muligheder. Tiden er præget af frisættelsen, som for alvor slår sig igennem også inden for folkeskolens mure. Frisættelsen kan resultere i orienteringsbesvær og kaos på grund af manglende holdepunkter, men på den anden side, giver frisættelsen også det enkelte individ større frihed og øget fleksibilitet.  I takt med samfundsudviklingen bevæger de menneskelige relationer sig langsomt fra det private rum fx i form af familien over i den offentlige sfære, dermed bliver opdragelsen i stigende grad uddifferentieret og institutionaliseret.

Opdragelse i skolen er forskellig for opdragelse i hjemmet. Det skyldes for det første, at systemreferencerne er forskellige de to steder, i familien er systemreferencen kærlighed, hvor den i skolen er lighed.  I skolen er børn elever der bliver mødt med klare forventninger til rollen som skoleelev. I familien er barnet familiebarnet eller kærlighedsbarnet, der ses om det hele menneske, der socialiseres ud fra tilfældig kommunikation i hjemmet. Den opdragelse der finder sted i familien er opdragelse til familien, hvor opdragelsen i skolen er opdragelse til skolen. Så det er skolens opgave at gøre eleven klart, hvad er kræves af en god underviselig elev i skolen. Ikke ved at bevare en lighedssøgende skole præget af traditionalisering, men ved en konstant refleksion over hvordan praksis kan forbedres, så der er såvel rammer og struktur som plads til forskellighed og den fortsatte frisættelse.

Læreren må skabe nogle rammer, som er med til at give eleverne et større overblik og struktur i hverdagen. Herved kan eleverne hvile fra den manglende rodfæstethed, som i hverdagen kan synes altoverskyggende. Dette sker ved at stille klare forventninger og krav. Samtidig skal læreren skabe vilkår for, at den enkelte kan udvikle sig i sin retning ud fra egen forforståelse og egenverden i takt med Ziehes forståelse, hvor skolens opgave er at møde eleverne med de forskelligheder, som de hver især besidder. Eleverne skal ifølge Ziehe opdrages og undervises ved at lære om forskellighed. Når elever og lærere lever civiliseret i skolen, har man det til fælles, at man respekterer hinanden som forskellige individer. Forskellighed er positivt og produktivt.

Skolen skal ikke blot danne og uddanne – men også tage omsorg for og opdrage. Relationen mellem lærer og elev sigter ikke kun på ren lærdom, men også på stillingtagen og kundskaber. Bogen er bestemt anvendelig til de vigtige reflekterende dialoger med og mellem unge mennesker.

Målgruppe: Folkeskolen ældste klasser, efterskoler, højskoler og gymnasier og HF.

 

Af idéhistoriker forfatter og Lise Søelund

Det er muligt at gå igennem og imod meget, men det kan også byde en imod, hvis nogen stritter for meget imod. Så er det godt, hvis man har noget at stå imod med, især når man taler en midt imod, og man i øvrigt er oppe imod noget større. Man skal derfor altid veje for og imod og ikke mindst være åben for at tage imod, og vide at selv tiden af og til kan arbejde imod en. Man kan desuden være for og imod en bestemt handlemåde eller adfærd, og det er netop, hvad der beskrives i den fine lærebog for folkeskolens ældste klasser, gymnasiet eller voksenuddannelser. Bogen hedder ”For og imod” med undertitlen 21 dilemma-historier og er skrevet af Henrik Krog Nielsen, der tilsyneladende har en del X-faktor i blodet. Den er kategoriseret under etik og livsfilosofi som hans andre tilsvarende undervisningsmaterialer.

 

Fra løgne til troen på Gud

Det er små interessante historier fra hverdagen og livets forskellige situationer, der behandles, og hvor et dilemma præsenteres. En problemstilling er oplevet af en person, og efterfølgende ræsonnerer samme person over sin måde at gribe oplevelsen an på. Det er et egentlig dilemma eller et for og imod i forhold til, hvordan vedkommende rent faktisk handlede eller måske burde eller ikke burde have handlet. Der er ingen valg, for valget blev truffet og gennemført tidligere, men det er et spørgsmål om at reflektere herover og naturligvis blive klogere på, hvordan man skal reagere på noget tilsvarende, hvis man udsættes herfor igen en anden gang. Der er løgne, tyveri, vidneudsagn, overvågning, tilgivelse, døden, lottogevinst, utroskab, incest, venskab, sundhed og meget mere at gruble over, og det er bestemt godt for de unge såvel som alle os andre at konfronteres med den slags store livsspørgsmål.

 

Sofie og hendes far drøfter begrebet løgn: ”Sofie: ”Men er det ikke dobbeltmoralsk at være imod at lyve, og så acceptere det alligevel, som en lille hvid løgn, eller fordi den nok har gode konsekvenser, eller fordi man havde et godt formål med den? Det er da et skråplan, en glidebane?”

Faren: ”Det kan man sige, men på den anden side er det svært at forestille sig en verden, hvor alle taler sandt hele tiden?” (s. 9). Det er en god og lærerig øvelse at drøfte, hvor grænsen går for en lille hvid løgn og en egentlig løgn, og vi kender det alle sammen, at noget forbliver bedst usagt, mens andet skal frem i lyset. Samtidig er det ikke alle der anskuer en situation på samme måde, for det er noget med, hvilken rolle vi har i den pågældende sammenhæng, og med hvilke briller vi ser den. Jeg kan sagtens forestille mig en god debat i klasseværelset, hvor man vender løgne eller små fortalelser fra hverdagen, og hvor nogen følte sig såret ved det, der blev sagt, mens andre blev såret, fordi det ikke blev sagt.

 

Den sandhed som er sandhed for mig

Jeg har tidligere anmeldt Henrik Krog Nielsens filosofiske undervisningsmateriale, hvor jeg rejste en bestemt kritik, og det samme gør sig gældende i bogen ”For og imod”. Kritikken handler om, at jeg mangler en kobling til reel filosofi og reelle filosoffer, idet vi ikke kan bedrive filosofi uden en henvisning til forskellige teorier. Det kommer til at virke som om problemstillingerne er af hel ny karakter, eller som om de ikke er behandlet tidligere. Jeg har filosoferet med børn fra børnehaver, og når de har hørt min historie og vi har diskuteret de store spørgsmål, så kan de gå derfra og nævne navne som Platon og Aristoteles, og desuden fortælle, hvad der eksempelvis kendetegner et rigtigt venskab. Jeg tænker, at sandhedsbegrebet ikke kan behandles uden en forbindelse til Sokrates, at venskab bør vise tilbage til Aristoteles’ udmærkede analyse af det forhold, og at arbejdet nemt kunne kobles til stoikernes måde at forholde sig til de vilkår, som vi bydes igennem livet. Det filosofiske indspark kunne være i et indledende kapitel eller efter hvert kapitel i en lille forklaring om, hvem der havde en filosofi om det behandlede emne. Når vi taler filosofi, så skal vi også inddrage reel filosofi.

 

Ellers har jeg nydt at læse de meget velformulerede og velskrevne historier, og det har bestemt også sat tanker i gang hos en filosof som mig. Et tema om arv virker helt realistisk: ”Når Hansen i dag er i tvivl om, hvordan han skulle have fordelt arven, er det fordi, han jo havde vidst, at de to sønner var meget forskellige i deres personlighed. Den ene fornuftig, den anden sløset. Så havde det mon ikke været det rigtigste også at have fordelt arven forskelligt mellem dem? ” (s. 66). Man tænker snart videre på Bibelhistorien om den fortabte søn, hvor det snart er den yngste og snart den ældste, der er fortabt, og hvor også jalousi og farens forskellige forhold og behandling af de to sønner kommer frem.

 

Samme konklusion som omkring det tidligere behandlede materiale er, at det er fornemt og anvendeligt, og at det vil være en stor ballast, når det skal bruges af de unge. Det er etik, som rører os alle og som rører ved det vigtige i vores liv, og som vi faktisk alle burde drøfte fra tid til anden.

 

 

Gymnasie-lærer-bladet Filosofi 2016 af Lisbeth Benedikte Jørgensen

Normalt er problemer ikke nogle, der er rare at have. Men når man arbejder filosofisk med en sag, ville det faktisk være endnu værre, hvis der ikke var noget problem. I filosofien artikulerer vi problemerne, så vi kan sætte dem i kontekst, definere dem, begribe dem og forsøge at løse dem. Derfor vækker en ”For- og imod” Dilemmabog interessen hos en filosofilærer.

 

Henrik Krog Nielsen har forfattet 21 mundrette dialoger om livsforståelse og moralske emner. Bogen er en undervisningsbog. Som det hedder i titlen, er der mulighed for at tage stilling for eller imod nogle personers handlinger i forhold til emner som: Løgn, skat, religion, afkom, tyveri (Robin Hood), hash-salg m.v. De små tekststykker på omkring 4 sider hver er som skabt til højtlæsning i klassen. Efterfølgende kan læreren styre den åbne diskussion.

 

I indledningen til For og imod nævnes målgruppen som folkeskolen, hf/gymnasiet, efterskoler og voksenuddannelsescentre. Sjældent har jeg hørt om en bog, der sigter så bredt (1). På htx, teknisk gymnasium, er der for tiden vækst i filosofibranchen. Men på gymnasiet går man traditionelt efter primærtekster og sekundærtekster, der lægger sig op ad de områder, der behandles i kilderne. Det er også de evner, der øves, der prøves til eksamen. Kapitel 3 Vidne med frygt virker stærkt inspireret af Kants problem med en voldelig mand, der kræver, at du siger sandheden. Her overvejer hovedpersonen at undlade at sige sandheden, fordi det er farligt at vidne i en sag. Det er for så vidt et ganske traditionelt debatemne i filosofitimerne, som godt kunne anspores  med dialogen fra bogen som optakt til emnet.

 

Det er tankevækkende at bogen, stadig ifølge forordet, vil anspore til refleksion og samtale i fagene dansk, kristendom og samfundsfag. Faget filosofi er usynligt her. Men filosofi behøver man ikke opfordringen til at reflektere?? Det viser, at der tænkes meget i den ramme, der hedder folkeskole og omegn.

 

Jeg må sige, at den personificerede og skønlitterære måde at gå ind i filosofiske temaer på tiltaler mig. Den kan krydre undervisningen og vække interesse og medleven fra elever og kursister. Men der er en hage ved at gøre det så personligt. Det falder mig ind, når jeg læser teksterne, at de kan bruges til at spionere eleverne. Og teksterne lægger normer ned over eleverne (2). De forventes at sige deres oprindelige mening om, hvorvidt man er mislykket, hvis man ikke vil have børn for eksempel (3). Igen og igen kommer eksemplet på det mislykkede liv: (4) Der er en mand, der har gået op i sit arbejde, men ikke har fået familie og børn: Fortryder han det nu? (5) Hvis man lyver, er det så en bekræftelse af det onde og en fornærmelse af Gud? (6) Der tales meget om tilgivelse – hvilket hører til i det religiøse univers med syndernes forladelse (7). Der tales om at ryge hash og om at sælge det. Kan det ikke blive en tema, hvor den voksne træder ind over et område, der umuligt kan behandles med åbenhed og ærlighed i en undervisningssituation? (8) Der er tabuer og private ting som f.eks. incest og selvmord (9), som det ikke går an at privatisere og snakke let og ”sagligt” om. Det går hen og bliver et andet fag end filosofi (10), hvis man skal gøre det. Det kan ende i sindelagskontrol og afsmitning af  den lærers personlige holdninger og livsindstilling (11). Det kommer tydeligt frem i eksemplet med utroskab. Det eksempel er meget normativt i en konservativ kristen forstand. Der er ikke meget hippie og fri kærlighed over det miljø, som beskrivelsen afspejler (12). Efter min mening.

 

Kapitlerne behandler sværere og sværere emner. Helt til sidst kommer: Tro på Gud. Eller som det hedder inde i bogen: Tror jeg rigtigt på Gud? I filosofien hedder problemet: Findes Gud? Hvordan bevises Gud eller Gud er nekrofili. Gud er død. At sidde på plejehjemmet og overveje, om det nu ikke er på tide at blive troende, når man nu snart skal af sted (13), er noget som går over i religiøs rådgivning eller konfirmationsrådgivning. Her til sidst bliver rummet mindre reflekterende og mere bekendende. Den præmis, at Gud findes, er forudsætningsfuld og rent ud ufilosofisk. Der er altid en tvivl (14).

Alt i alt kan bogen godt bruges til noget, hvis man bruger den forsigtigt.

 

Denne anmeldelse rummer en del fejl - som anmelderen ikke har ønsket at rette.

(1) Manipulation. Både på bagsiden og i indledningen står der:

"Bogen henvender sig især til folkeskolens ældste klasser, efterskoler og ungdomsskoler. Den vil også kunne inddrages i gymnasiet/HF og anvendes på voksenuddannelser."

(2) Hvor? Et eksempel havde været på sin plads. Se evt. Hans Vejleskovs anmeldelse på denne side, som netop pågeger det modsatte.

(3) Nej da – eksemplet findes ikke i bogen.

(4) Ordet "mislykket" findes ikke i bogen - og da slet ikke i forhold til sit liv som helhed:

(5) Manden overvejer, om han skulle have arbejdet mindre – hvilket han derefter kommer frem til, at han kun i begrænset omfang ville (hans liv er altså på ingen måde mislykket).

(6) Dette indgår i en længere opremsning af forskellige ting, og ville derfor mangle, hvis det ikke var med.

(7) Nej, "tilgivelse" er et almindeligt brugt ord.

(8) Skulle emnet "hash" så ikke indgå bogen?

(9) Ordet "selvmord" findes ikke i bogen, heller ikke overvejelser om selvmord.

(10) Bogen giver sig ikke ud for at være en filosofibog, jf. indledningen.

(11) "Kan" – det kan alt jo.

(12) ??? I afsnittet opstilles flere forslag til at kunne se tolerent på den pågældende utroskab.

(13) Forkert gengivelse af teksten.

(14) Forkert. Afsnittet handler netop hele vejen igennem om personens tvivl – både på eksistensen af Gud og sin på egen tro.

Forlaget X v/Henrik Krog Nielsen   Godthåbsvej 184 1.th. 2720 Vanløse   CVR 19872289   Merkur Bank 8401 0001163007