Forside

Anmeldelser af bogen

FILOSOFI I PRAKSIS

 

Folkeskolen.dk d.17/12 2012

Filosofi for begyndere

Enkelhed plejer at være et godt pædagogisk princip, og det er det bestemt også i denne nye grundbog til filosofi, der er en moderne indføring i Platons fire filosofiske metoder: Idépyramiden, begrebsanalyse, etik og musikpyramiden. Et andet pædagogisk princip er også praktisk anvendelse og det eksemplariske. Det er alt sammen opfyldt i denne nemme og overskuelige bog, der på alle måder er nem at undervise i, også hvis man ikke har nogen forudsætninger i at undervise i filosofi.

Vi kommer rundt om meget på bogens 106 sider. Der er alt fra idé til ideal, begreb, symbol, logo, kunst, opfindelse, værdier, kærlighed, krop, følelser, tanker, optimist/pessimist, idol, samvittighed, viden/tro, musik og indhold, etik, evner og pligt, musik og billede, hjælp, kærlighed til visdom lig med filosofi, holde af og holde om, religion, filosofi, naturvidenskab, regeletik, sindelagsetik, konsekvensetik og dialogetik. Pyha! Sikke mange ord og begreber – og alt sammen på meget få ord.

Der kan siges både for og imod denne måde at lave en oversigtsbog i filosofi på, og ser man på det positive, kan man sige, at det er godt, at man hurtigt kan komme rundt om et fagligt emne på de 45 minutter, som en almindelig lektion varer, og hvis man underviser i moduler a 90 minutter, så kan man også nå at lave gruppe- eller paropgaverne, der følger med til hvert emne. Det er den praktiske fornuft - for at citere Kant - der her har vundet, og man kan også se, at der er taget højde for, at der er mange læsesvage elever i skolens forskellige klasser, og hvis der ikke er læst lektier, kan man nå at få læst dagens lektie i timen. Men ... er det ambitiøst nok? Tja, det kommer vel til syvende og sidst an på den lærer, der underviser, og de elever, man har. Døm selv!

 

 

Ungdomsskoleforeningens blad ungdomsskolen feb. 2013

Forlaget X har begået en praktisk orienteret introduktion til ”filosofi i praksis”. Bogen er en arbejdsbog/metodebog anvendelig til en målgruppe, som kan ligne Folkeskolens 9.-10. skoleår. Den er let tilgængelig og fyldt med praktiske vekselvirkninger mellem oplæg og metoder.

Bogens styrke er en uhyre pædagogisk opbygning med en spændvidde fra begrebsdannelse over idéudvikling til fire forskellige metoder, som man kan arbejde med i praksis.

Den er skrevet i et lettilgængeligt sprog og fyldt med gode praktiske spørgsmål og eksempler til overvejelse.

Ungdomsskolens 10. klasse og HU vil kunne anvende bogen ligesom der også er basis for specialanvendelse i almenundervisningen og i masterclasses.

 

 

Efterskoleforeningens blad Efterskolen nr. 12 2013

Bogen er ment som en arbejdsbog/elevbog til grundskolens ældste klasser og introducerer med inspiration i Platon fire filosofimetoder, anvendt på en bred vifte af filosofiske emneområder. Platon var dialogens og samtalens filosof og man må derfor undres over, at metoderne præsenteres som refleksionsveje for den enkelte, og at bogens opgaver tilsyneladende primært er tiltænkt skriftlig besvarelse. Når det så er sagt, er der dog alligevel megen inspiration at hente. Bogen spidsformulerer væsentlige spørgsmål og dilemmaer, fx inden for etikkens område – og indeholder også anvendelige introduktioner og forklaringer. Hvis man ønsker at arbejde skriftligt, i fx danskundervisningen, er der også mange spændende opgaveformuleringer og tilhørende introduktioner i fremgangsmåde. Bogens metoder kan endvidere, så vidt jeg kan vurdere, forholdsvist let udvikles og bruges i den samtalebaseret klasserumsfilosofi.

 

 

 

Af Erik Lyng, Friskolebladet

SÅ SKAL DER TÆNKES!

Henrik Krog Nielsen, cand.mag. i filosofi og pædagogik, har på sit eget forlag, Forlaget X, udgivet tre håndterlige og ret tilgængelige bøger om praktiske indgange til filosofien og til den filosofiske praksis med børn, i skolen og derhjemme.

 

”Filosofi i praksis” er grundbogen, ikke filosofihistorie eller filosoffers historie, men introduktioner til måder at filosofere på. Et væld af forslag til analyse og overvejelser, mange nærgående spørgsmål som kan omsættes direkte i samtale – mellem lærer og elever, i gruppearbejde og i den fornuftige snak man kan have med sig selv under en spadseretur.

 

“A og døden”, omhandler vigtige temaer om døden, belyst med konkrete billeder fra aktuelle etiske problemsæt: selvmord, abort, aktiv dødshjælp, dødsstraf. I hvert afsnit er der mange uddybende spørgsmål og opgaver, mange kan bearbejdes individuelt, de fleste er velegnede til gruppearbejde og lærer-klasse diskussion.

 

”For og imod” består af 21 beskrivelser af dilemmaer, som alle mennesker kan blive stillet overfor, fra meget dagligdags overvejelser om retfærdiggørelse af den lille løgn og det ”uskyldige” tyveri til overordnede, abstrakte vurderinger af de tanker, der kom til at præge ens liv. Hvilken livsfilosofi kom til at styre tankesæt og gerninger, hvilke begivenheder var med til at gøre os til dem vi er.

 

Materialet åbner op til mange, mange samtaler i skoleregi og for studiekredse hvor som helst. Det egner sig vældig godt for grundskolens ældste klasser, for efterskolen, gymnasiet, HF, diverse grunduddannelser.

De mange konkrete billeder er lidt tamme rent sprogligt, men jeg kan sagtens se mulighed for et inspirerende samarbejde mellem filosofi-, dansk-, drama-og billedkunstlærere om de udfordrende tekster. Der kan skrives monologer, dialoger, små optrin, laves udstillinger, osv. - Elevernes fremførelse af dialoger eller monologer kunne være en smuk optakt til et møde med klassens forældre.

Der er meget at tage fat på!

 

 

 

 

Professor Ole Fogh Kirkeby ved CBS

i Gymnasiernes filosofilærerforenings blad Filosofi nr. 1, 2013,

men hovedsageligt anmeldt i forhold til folkeskolen.

Sokrates, Platon og Aristoteles har aldrig været så aktuelle om de er i dag. De arbejdede indenfor det koncept, som grækerne kaldte ”paideia”, ”at føre barnet”, dvs. ”livslang læring”, med hovedvægt på det musiske, gymnastiske og politiske. Cicero oversatte begrebet til ”humanitas” med den dobbelte betydning af dannelse og livholdningen generøsitet.

Fra det 5te århundrede før Kristus oprettede man akademier indenfor den disciplin, der kaldtes ”protreptikken”, grundlaget for masteruddannelser, hvor målet er, at vende lederen mod sit eget livsgrundlag således, at han kan blive herre i sit eget hus og til gavn for fællesskabet.

Henrik Krog Nielsens bog tager denne tradition op, men primært rettet mod børn og unge. Han har skrevet en arbejdsbog/elevbog primært beregnet på folkeskolens afgangsklasser. Bogen indeholder således en række opgaver og det er et fint grundlag, at læreren, der benytter den, ikke behøver have det store kendskab til filosofi i forvejen.

Krog Nielsen skildrer fire metoder, som han trækker frem fra Platons forfatterskab.

Den første metode koncentreres om Platons såkaldte idelære”, der oversættes til en ”idepyramide”. I filosofiske sprog kaldes det den ”diairetiske” metode, der er velkendt især fra Aristoteles’ anvendelse af den på naturen gennem distinktionen mellem genus, species, etc. Det er Krog Nielsens pointe, at alle begreber indgår i en idepyramide og således kan analyseres fra det abstrakte til det konkrete plan. Det gælder i øvrigt ikke kun begreber, men også ikoner og logoer.

Den anden metode fokuserer på det, som ordet ”begreb” betyder. Her præsenteres 12 punkter, hvorudfra et begreb kan analyseres, f.eks. skønhed, kærlighed eller lykke.

Det tredje metodeperspektiv omhandler de etiske forudsætninger og konsekvenser af vore handlinger. Vi må kunne afklare og begrunde de værdier, som vi lægger til grund for det, vi gør. Her præciseres det også, hvad etiske problemstillinger er. Etikformerne præsenteres og læseren opfordres til at overveje, hvordan han/hun har fundet frem til sine værdier. Begrebet samvittighed er betydningsfuldt her.

Endelig slutter bogen med det, der kaldes ”musikpyramiden”. Da Platon ofte opfattede musik som et positivt uddannelsesredskab, bliver musikpyramiden et instrument til at forstå, afkode budskabet, og forholde sig kritisk til musik.

Det er en velkommen bog, da det er på tide, at vi lærer af de norske erfaringer med at bringe filosofien ind som rammen for samtale og interaktion hos børn og unge selv i børnehaverne. Filosofien er et befrielsesredskab, og bittert nødvendigt i en tid, hvor vi overfaldes af halvfordøjede begreber fra angelsaksisk kultur, og af mediernes budskaber og beskrivelser, der ofte savner en historisk og ikke mindst begrebsafklaret kontekst. Skal vi udvikle demokratiet, nu hvor velfærdsstaten afvikles, kræver det en reaktivering af den klassiske platform for politik, og det var og er filosofien.

Det er derfor også en meget vigtig bog, som jeg virkelig vil håbe på kan blive brugt i det danske skolesystem. Det er faktisk den type viden, og ikke mindst personlig, kritisk  kapacitet, som denne bog formidler, der kan indløse de forhåbninger til en genoplivning af den danske folkeskole, som alle reformforslag handler om.

Den sag, som bogen formidler, styrkes også af, at den er velskrevet, letforståelig, og eminent egnet som arbejdsbog.

 

 

SKOLEBIBLIOTEKET på Danmarks undervisningsportal EMU

redaktør Bent Rasmussen. Februar 2013.

”FILOSOFI i PRAKSIS – 4 filosofimetoder” er en smuk bog i højformat, der henvender sig til de ældste klasser i folkeskolen, efter-, ungdoms- og friskoler, men det angives også, at materialet vil kunne anvendes i gymnasiet/HF, på højskoler, VUC og professionsskoler.

Filosofi betyder egentligt – som forfatteren Henrik Krog Nielsen skriver i introduktionen – slet og ret kærlighed til visdom, og en filosof er således en elsker af visdom. Smuk formulering! Når vi tænker over, hvad der er godt, smukt, kærligt, retfærdighed, lykkebringende, etc., så filosoferer vi. Bogen lægger op til, at eleverne skal have kendskab til filosofferne Platon og Sokrates, der for mange, mange år siden lagde op til diskussion om nogle grundlæggende menneskelige og samfundsmæssige problemstillinger. Og der er stadig masser af gode grunde til at forholde sig til alt det, der så hastigt sker omkring os i vores moderne verden.

Materialet består af 5 dele:

Filosofi – Intro – består af et fint afsnit med titlen ”Filosofi – spørgsmålets metode” og en opgave, der på en nænsom måde tjekker, om eleverne nu også har fanget ideen. Så følger et afsnit om Sokrates og et om Platon, og der følges op med opgaver inkl. en niveau 2-opgave, der ligger ud over folkeskoleniveauet. To afsnit afslutter introdelen, nemlig ”Viden eller tro?” og ”Religion, filosofi og videnskab”.

Filosofimetode 1 – Idépyramiden – tager udgangspunkt i en pyramideopdeling på samme måde som fx den velkendte madpyramide. 7 niveauer med det fysiske niveau underst, derefter sprogniveauet, begrebsniveauet, symbolniveauet, værdi/idealniveauet, naturlovsniveauet og øverst oppe idéniveauet. For at gøre det hele så anskueligt som muligt bygger forfatteren 7 forslag til idépyramiden op med så forskellige emner som økologi, demokrati, cirklen som symbol, Nelson Mandela, biologi, karate og tv. Desuden gennemgås idépyramidens grundlæggende 7 punkter meget grundigt.

Filosofimetode 2 – Begrebsanalyse – handler om Platons begrebsanalyse, som forfatteren opstiller i 12 oversigtlige punkter og beskriver 3 begreber, som eleverne og deres lærer kan arbejde med. Her er masser af gode og velkendte områder at tage fat på, bl.a. det store emne kærlighed.

Filosofimetode 3 – Etik – sætter fokus på, at etik er begrundelse og opstiller nogle vigtige krav, nemlig at tænke over, at undersøge og vurdere. Der sættes fokus på en række vigtige spørgsmål, fx optimist eller pessimist, idoler, værdier, evner og pligt, samvittighed. Desuden gennemgås regeletik, sindelagsetik, konsekvensetik og dialogetik efterfulgt af en perlerække af gode opgaver.

Filosofimetode 4 – Musikpyramiden – er et kort afsnit, der handler om at analysere musik, både instrumentalnumre og sangnumre, og afsnittet slutter med 3 opgaveforløb til musik og billeder.

”Filosofi i praksis” er et enkelt og praktisk undervisningsmateriale, som ser ud til at være nemt at undervise med. Materialets force er de mange gode praktiske spørgsmål og konkrete eksempler til diskussion og fælles snak i klassen. Det er også et udfordrende undervisningsmateriale, som med en engageret og villende lærer så afgjort vil kunne få en 9. eller 10. klasse op på dupperne.

 

 

Professor emeritus DPU Hans Vejleskov 1/12 2012,

forfatter til bl.a. Filosofi i børneskolen?

I forordet gives udtryk for, at bogens målgruppe er folkeskolens ældste klasser samt efter-, ungdoms- og friskoler, men at den også tænkes at kunne finde anvendelse på gymnasier, højskoler, VUC’er og professionshøjskoler, idet enkelte afsnit markeret med ”niveau 2” anses for at være over grundskoleniveau.

Det hedder videre, at bogen er en arbejds- eller elevbog, og at lærere ikke behøver at have særlige forudsætninger med hensyn filosofi for at kunne undervise med den.

Generelt om bogen skal bemærkes, at selve teksten fylder nøjagtigt 100 sider og er opdelt i en introduktion til filosofi og ulige lange kapitler om de fire metoder. Bogen er høj og smal, så linjerne er korte og derfor lette at læse, og forfatteren har gennemgående gjort sig mange anstrengelser for at bruge et forståeligt sprog uden unødvendige fagudtryk; de nødvendige fag- og fremmedord er forklaret i parenteser.

Med svage typer er der i marginen anført sidetal og angivet, om et afsnit er et oplæg, en metode eller en opgave – og de mange opgave-afsnit viser, at der virkelig er tale om en arbejdsbog.

Introduktionen består af korte afsnit om Sokrates og Platon samt om tro og viden. De fire metoder er (1) Platons idépyramide, (2) Platons begrebsanalyse, (3) en metode til analyse af etiske problemer med krav til begrundelser og (4) en musikpyramide til analyse af musik – ligeledes inspireret af Platon. Indholdsmæssigt er der lagt megen energi i at vælge eksempler, som er nærværende for store skoleelever og unge: Teksten har absolut ikke præg af at være en ”filosofihistorie i lommeformat”, men er en tekst, der er aktiverende med hensyn til at få læseren – eller en gruppe af elever – til ”at filosofere”.

Introduktionen (16 sider) forklarer først, hvorfor det kan være relevant at beskæftige sig med filosofi, hvorfor netop Platon (og Sokrates) er nærliggende, og hvad man sædvanligvis forstår ved ”filosofi”: (1) Filosofi = at elske viden. (2) Filosofi = at beskæftige sig med ”livets store spørgsmål”. (3) Filosofi som videnskab = den videnskab som alle de forskellige videnskaber har til fælles. (4) Filosofi = at undersøge det, der ikke kan måles og vejes. – Dette virker ganske rammende, men personligt ville jeg ved punkt (3) have foretrukket at pege på, at filosofi nok er alle de forskellige videnskabers ”moder”, men forskellen er, at ”… når viden bliver systematisk og … så sikker, at vi har tillid til, at det er viden og ikke synspunkter, er vi mere tilbøjelige til ar tale om ’videnskab’, og mindre tilbøjelige til at kalde det ’filosofi’…”.  Med hensyn til punkt (4) er der naturligvis den (ikke kommenterede) problematik, at i humaniora og samfundsfag arbejdes der ofte med forhold, der ikke kan måles og vejes.

Allerede på fjerde side kommer en række elevopgaver, bl.a. denne: ”Undersøg det forhold (den ting), som du syntes var mest vanskelig at forstå i afsnittet. Skriv et afsnit om dette forhold, hvori du også tilkendegiver din mening om det” – og denne: ”Skriv et afsnit om din mening om filosofi og dens anvendelsesmuligheder i forskellige sammenhænge”. Umiddelbart synes de at måtte virke ganske overvældende på elever i 8.-9. klasse. Men det er en god idé til sidst at foreslå, at man – når man har været igennem (dele af) bogen – besvarer de samme spørgsmål igen og sammenligner med sine første (spæde) forsøg.

Efter korte og klare afsnit om henholdsvis Sokrates og Platon følger så 2 x 2 sider om ”viden eller tro?” og om ”religion, filosofi og videnskab”, to afsnit der angives at være over grundskoleniveau. De forekommer imidlertid at være let forståelige og afbalancerede. Dog kan indvendes, at ”religiøs tro” næppe er forklaret ved at tale om ”tro på det mulige”,  samt at ”videnskab” her bliver til ”naturvidenskab”. – Hvad med humaniora

Generelt kunne nogle også finde på at undre sig over, at netop Platon er så dominerende. – Spillede Aristoteles ikke en mindst lige så stor rolle i den europæiske filosofi?

Kapitlet om idépyramiden (16 sider) introducerer Platons ”idé”, og pyramiden gælder syv lag fra den konkrete ting over ord, symbol, begreb, ideal og lovmæssighed til ”idé” – i første omgang med ”cirkel” som et velvalgt eksempel. Derefter foreslås læseren at beskæftige sig med syv forskellige fænomener – bl.a. ”karatesport”, ”Nelson Mandela” og ”demokrati” – som alle kommenteres på de syv niveauer. Der er bestemt tale om udmærkede forklaringer, men det er svært ikke at tænke, om dette måske burde henregnes til ”niveau 2” – om det skulle være for svært for 8.-9.-klasseelever?

Endvidere savnes en bemærkning (til læreren(?)) om metaforer: I nyere filosofi er mange jo af den opfattelse, at den klassiske forståelse af ”begreb” eller ”kategori” er uholdbar, da ikke blot sprogets ord, men hele vor måde at opfatte på, er metaforisk.  Dette kunne i hvert fald let antydes i bogen i forbindelse med omtalen af ordsprog.

Med hensyn til begrebsanalyse (24 sider) forklares først kort og klart, hvad der forstås ved ”begreb”, og hvordan Platon – via Sokrates’ samtaler – belyste div. begreber. Derefter beskrives en måde at analysere begreber på i form af 12 punkter: Først skal man vælge et begreb at arbejde med (1), derefter skal man begrunde sit valg (2) og formulere et spørgsmål eller en vinkel – fx: Hvad er lykke for børn på 6-8 år? (3). De næste punkter er at udforme nogle uddybende spørgsmål (4) og at ordne dem efter hvor komplekse de er (5). Så skal man inddrage forskellige kilder som eventyr, ordsprog, aviser, opslagsbøger m.m.m. (6) og begrænse antallet i forhold til opgavens formål og størrelse (7). Herefter skal selve analysen foretages (8), opgaven skal ”bindes sammen” eller disponeres (9), hvorefter der kommer det vanskelige punkt at skulle konkludere (10). Endelig rådes man til at tage stilling til, om det, man nåede frem til, er alment gældende (11), og til at overveje evt. etiske forhold (12).

De følgende tre sider hjælpes læseren til at arbejde med begreberne ”lykke”, ”skønhed” og ”retfærdighed” – hvor det måske havde været mere ”platonisk” at tale om det skønne, det gode og det sande(?) Men under alle omstændigheder er der tale om en udmærket hjælp til at overveje eller diskutere de tre begreber. Kapitlet slutter med ikke mindre end 15 sider med oplæg og opgaver/spørgsmål om forskellige aspekter af ”kærlighed” – herunder afsnit om ”kærlighed og had”, ”den eneste ene”, ”forelskelse” og ”jalousi” – sluttende med ”Platons kærlighed”. Forskellige former for kærlighed er givetvist et velvalgt tema at uddybe i forhold til bogens målgruppe. Men når det til sidst – for at leve op til det 10. krav om at konkludere – hedder, at ”et muligt fællestræk for kærlighed og had kunne være tiltrækning og frastødning”, forekommer det at være et meget anstrengt forsøg på at generalisere, så også naturen – fx magnetisme – omfattes. Bedre var det da vist at sige, at både kærlighed og had findes som noget mere overfladisk (umiddelbar begejstring for / væmmelse ved noget) og som noget virkelig dybtliggende. Det sidste kan mere eller mindre styre et menneskes følelser og handlinger, hans eller hendes hele liv – fx videnskabsmandens kærlighed til sit fag eller patriotens had til dem, der har erobret hans fædreland og undertrykker folket.

Den tredje ”filosofimetode” er etik, og kapitlet herom er det mest omfattende (36 sider). Nu er etik jo ikke en metode, men et filosofisk emneområde, en af filosofiens traditionelle hoveddiscipliner. Betegnelsen ”metode” retfærdiggøres imidlertid ved, at der allerede på den tredje side gøres meget ud af, at ”etik er begrundelse”, og at der må stilles fem krav til begrundelser: (1) Man bør om ens begrundelse måske er partisk. (2) Man bør undersøge, om den evt. er selvmodsigende. (3) ”Undersøg den pågældende begrundelse ud fra denne logik-formel: Hvis jeg/de mener sådan om A, så må jeg/de også mene sådan om B – og kan jeg/de stå inde for det?”. (4) Vurder om begrundelsen kan sige at være alment gældende – dvs. gælder for alle eller for de fleste. (5) Vurder om den harmonerer med dit/deres livssyn. Det tilføjes, at man ikke behøver at bruge alle punkter hver gang eller i den anførte, bestemte rækkefølge. Endvidere hedder det, at hvis man har flere begrundelser for et synspunkt (fx, at man er tilhænger af fri abort), bør man begynde med de mest afgørende og i øvrigt undersøge dem alle.

Herefter opstilles andre fem punkter med hensyn til, hvordan man udformer sit eget etiske synspunkt i en given problemstilling, og de følgende sider er så oplæg om og spørgsmål til otte forskellige etiske problemstillinger – bl.a. ”Hvem skal man hjælpe?”, ”Fører mere viden til bedre handlinger?”, ”Evner og pligt” (med henvisning til Platons idealstat) og ”Hvad er samvittighed?”. Også her forekommer stoffet relevant for målgruppen og fremstillingen i det store og hele velskreven og let forståelig.

Kapitlet slutter med en omtale af Platons berømte hulebillede samt korte afsnit om fire forskellige etikformer – nemlig regeletik, sindelagsetik, konsekvensetik og dialogetik. Mod det kan indvendes, at de tre først ganske rigtigt er tre forskellige former for etik, men at den sidste tilhører en anden kategori, da dialog kan benyttes som middel i forhold alle former for etik (og som middel over for alle mulige andre filosofiske såvel som ikke-filosofiske spørgsmål). – Måske kunne den fjerde etikform bedre hedde ”konsensusetik”(?)

Det sidste kapitel handler om musikpyramiden og omfatter kun otte sider. Det kan umiddelbart undre, hvorfor netop musik og ikke fx poesi eller billedkunst inddrages, men det er i hvert fald rigtigt, at musik betød meget for Platon, og at det stadig har stor betydning. Som gode eksempler på, at musik ofte uafvidende influerer på os mennesker nævnes ”muzak” og filmmusik. Musikpyramiden har tre lag: Nederst musikkens stilart, tradition, oprindelse og kompleksitet (fx klavermusik til en stumfilm). I midten kommer musikkens temperament og stemning (fx munter eller højtidelig). Øverst kommer så musikkens holdning, hensigt og/eller budskab (fx et budskab om, at livet er uforudsigeligt). De følgende oplæg og spørgsmål er gode og relevante, men efter min opfattelse er det betænkeligt at påstå, at musik altid ”programmatisk”.

Til sidst skal jeg vende tilbage til bogens forord og kommentere to forhold. Det ene er, at det her siges, at læreren ikke behøver at have forudsætninger i filosofi. Det er nu altid en god idé, at læreren ”er nogle sider foran eleverne” – og altså ved noget om sagen, men det er da på den anden side også rigtigt, at i hvert fald langt de fleste af de spørgsmål, der rejses i denne bog, kan overvejes og drøftes uden fagfilosofisk indsigt. Det andet er, at der henvises til en hjemmeside, og her skal det nævnes, at den er nem at finde rundt i, og at den bl.a. lover, at der følger didaktiske overvejelser med til lærere, der bestiller bogen, idet de dog ikke er tilgængelige i skrivende stund.

 

 

Bibliotekernes lektørudtalelse

Der er gjort meget for at få stoffet "ned på jorden" og sat i relation til den unges hverdag. Rigtig mange vil synes, sådanne samtaler er spændende, og de vil blive udfordret på mange felter. Rigtigt spændende og udfordrende materiale.

 

Da det kun er tilladt at offentliggøre 10 % af en Lektørudtalelse må der henvises til DBC's hjemmeside for resten.

 

 

Gymnasie-lærer-bladet Filosofi nr. 1, 2013 af Signe Højholt

Skal gamle Platon nu også anvendelsesorienteres? FILOSOFI i PRAKSIS fra Forlaget X gør i al fald forsøget! Med et smukt dyblilla omslag og små pædagogiske symboler á la smileys vil bogen virke indbydende på både elever og lærere. Dog minder formatet om min barndoms Lange Peter Madsen, så helt kopivenlig er den ikke..

FILOSOFI i PRAKSIS er rettet mod folkeskolens ældste klasser, men også tænkt anvendt i HF og gymnasiet.  Den indledes med en introduktion til faget filosofi, nærmere bestemt den spørgende undren, vi alle udfolder, og som filosofien har forsøgt at sætte i system. Naturfilosofferne stillede de første grundlæggende spørgsmål, og Sokrates udviklede siden sin jordemodermetode, som vægtede den filosofiske samtale. Platon raffinerede den dialogiske form, og nu hvor 4. bind af hans samlede værker er udkommet i ny oversættelse, er det da oplagt at give et bud på, hvordan hans filosofi kan formidles på en relevant og forståelig måde til vores elever / kursister. Resten af bogen er opdelt i 4 filosofimetoder med titlerne Idépyramiden, Begrebsanalyse, Etik og Musikpyramiden.

Idépyramiden er et forsøg på at forklare Platons idélære og - ikke mindst - at give den praktisk anvendelse i forbindelse med opgaveskrivning. Syv emner fra økologi til karate bruges som eksempler, hvor eleverne kan arbejde ud fra Idépyramiden. Princippet er, at emnerne behandles på et gradvis højere abstraktionsniveau. Der indledes med ordene: Man behøver ikke at forstå Platons idélære helt, ej heller tro på den, for at kunne arbejde ud fra Idépyramiden. Metoden visualiseres med 7 små pyramider, og derefter bliver de enkelte niveauer i pyramiderne uddybet i tætskrevne, ordrige afsnit. Det første indledes: Punktet idé må siges at være vanskeligt at anvende i en opgave. Disse ord kunne passende bruges om Idépyramiden som helhed. At guide opgaveskrivere er så vidt jeg kan se ikke Platons spidskompetence.

Filosofimetode 2 tager fat på begrebsanalyse, og her kommer bogens koncept mere til sin ret. Metoden ligger i forlængelse af den gode sokratiske tradition ved at stille spørgsmål til valgte begreber, f.eks. lykke eller kærlighed. Forskellige kilder inddrages til belysning af emnet, derefter følger analyse og til slut konklusion og perspektivering. På den ene side er det jo fint, at bogen på den måde udpeger Platon / Sokrates som ophav til den kritiske metode, som alle fag stadig trækker på. På den anden side synes jeg, at FILOSOFI i PRAKSIS kommer til at forfladige og forenkle den sokratiske spørgeteknik, så flere passager har svært ved at bestå banalitetstesten [se redaktørens tilføjelse herunder]: Forestil dig, at du har en fugl i bur, og den en dag siger: hvis du elsker mig, slipper du mig fri. Kan billedet med fuglen bruges til at sige noget om kærlighed? Eller: Tror du, at kærlighed både er noget tankemæssigt, følelsesmæssigt og fysisk?

Filosofimetode 3, Etik, bogens længste afsnit, er oplagt det mest interessante og brugbare. Alle niveauer fra moralsk praksis til metaetik bliver behandlet, og læseren præsenteres grundigt for regel-, sindelags-, konsekvens- og dialogetik. Etikkens område egner sig naturligvis godt til bogens anvendelsessigte, og de foreslåede opgaver kunne jeg godt tænke mig at prøve af på et HF-hold. Igen synes jeg dog nogle spørgsmål går over grænsen til det banale [se redaktørens tilføjelse herunder]: Har man en pligt til at hjælpe de mennesker, som lider i ens samfund?

Til slut levnes 8 små sider til det æstetiske område: Musikpyramiden, kaldet Filosofimetode 4. Her er det svært at se forbindelsen til Platons filosofi, selv om han refereres for, at musik er gavnlig for såvel børns menneskelige udvikling som for hele samfundets orden. Umiddelbart - og uden at have de musikvidenskabelige forudsætninger - synes jeg det virker som overkill at pudse Platons idélære [se redaktørens tilføjelse herunder] på musiknumre af Michael Jackson og Eminem, men måske vil det appellere til folkeskole- og gymnasieelever?

Det er ikke helt klart, hvem der er bogens forfatter [se redaktørens tilføjelse herunder]. Henrik Krog Nielsen har ifølge kolofonen copyright og ansvar for omslag og layout, men hans navn står ikke på omslaget. Thomas Langkjær har været pædagogisk og didaktisk konsulent på udgivelsen, og hans kvalifikationer er udførligt anført. Men hvem er forfatteren og hvilket forhold har han til emnet? Efter et par klik på Google ved jeg mere: Krog Nielsen er cand. mag i filosofi og voksenpædagogik og altså rustet til opgaven. Samt indehaver af Forlaget X, som ud over denne bog har udgivet Hvem taler jeg med, når jeg taler med mig selv? Filosofi og meditation – Platon anvendt i nutiden. af Henrik Krog Nielsen.

Nu skal man ikke kimse ad udgivelser på eget forlag, for der er mange bøger - især i vores ”snævre” fag - som ikke ville se dagens lys uden den slags initiativer. Blot skal den jo bedømmes på samme præmisser som enhver anden filosofibog: kvalificerer den vores undren, og gør den os bedre til at filosofere / undervise i filosofi? Min vurdering er, at Etik-afsnittet opfylder begge krav, og så rummer det en god introduktion til Hulelignelsen og andre centrale dele af Platons Staten. Begrebsanalysen giver også god mening, med de nævnte forbehold. Idépyramiden virker fortænkt som metode til opgaveskrivning, mens Musikpyramiden er for overfladisk til at gøre os rigtig klogere.

Bogens tone og lovlig forsimplede formuleringer kan være lidt nu-skal-onkel-filosof-forklare-dig-noget-rigtig-svært-agtig. Generelt synes jeg, man skal passe på med at pædagogisere filosofiske tekster til blendermad og hellere have tillid til, at elever / kursister kan tåle noget at tygge på.

FILOSOFI i PRAKSIS kan trods disse forbehold sagtens anvendes i undervisningen – især i folkeskolens ældste klasser. Sideløbende bør ingen dog snydes for at prøve kræfter med the real thing: Platons udødelige tekster.

Redaktørens tilføjelse:

Forlaget X beder om, at vi i forbindelse med denne anmeldelse meddeler følgende:

1. Forfatterens navn står på bogens ryg.

2. Platons idélære nævnes ikke under Filosofimetode 4.

3. Bogen er primært henvendt til folkeskolens ældste klasser, hvor banalitetstest næppe kan anvendes.

Her må spørgsmålene indledningsvist være ”nemme”.

 

 

 

Anmeldt af Lise Søelund, forfatter og idéhistoriker

Der findes utraditionelle, alternative og effektive metoder til at løse diverse problemer med, og heldigvis tildeles man ofte en metodefrihed til at klare sine opgaver. Der findes mange undervisningsmetoder, beregningsmetoder og helbredelsesmetoder, og så er der også i værste eller måske bedste fald en såkaldt mund-til-mund-metode, men det er noget helt andet. Den gode hr. X med de mange gode undervisningsmaterialer har gjort det igen i form af 4 filosofimetoder i bogen ”Filosofi i praksis”. Bag pseudonymet X finder vi Henrik Krog Nielsen, der er godt inde i filosofiens univers, og ikke mindst er han inde i, hvordan man formidler den type stof til unge mennesker. Bogen er målrettet folkeskolens ældste klasser, efter, ungdoms- og friskoler, og materialet vil også kunne anvendes i gymnasiet/HF, på højskoler, VUC, professionsskoler osv. Det er en arbejdsbog/elevbog, og den indeholder en indføring i filosofi og så altså de fire filosofimetoder med hvilke, man kan filosofere over et stort antal emner. Det skal siges med det samme, at det er en fryd for en filosofs øjne og hoved at se, hvordan filosofien gøres spiselig for de unge mennesker, uden dog at gøres overfladisk.

 

Den platoniske kærlighed

Det bliver straks i bogen gjort klart, hvorfor vi egentlig skal filosofere eller lære filosofi: ”Vi ønsker at vide, at skabe og leve det bedst mulige liv. For at muliggøre så mange af vores mål som muligt må vi tænke os godt om. Især må vi tænke over, hvad der er godt, smukt, kærligt, retfærdigt, lykkebringende m.m. – og når vi gør det, så filosoferer vi.” (s. 7). Så enkelt kan og bør det siges, for at filosofere er et spørgsmål om at tænke sig om, fordi vi godt kan tænke os at leve det bedst mulige liv. Det bedst mulige liv for menneskelige væsener vil være baseret på det gode, smukke, kærlige og retfærdige, hvorfor vi må undersøge disse begreber nøje, så de kan finde vej ind i vores særlige liv.

Tre af filosofiens vigtigste metoderedskaber er analyse, syntese og argumentation, og det betyder simpelthen at tænke de enkelte dele igennem, sammensætte delene til en helhed og forsvare delene og helheden i en teoretisk sammenhæng. Når man anvender de filosofiske metoder, så er man sikret, at det bliver et målrettet arbejde, og at der er basis for en systematik. Det gode ved bogen her er, at man virkelig stifter et sagligt bekendtskab med Sokrates og Platon, og at det bliver klart, at selv om de var filosoffer for meget længe siden, så er det stadig muligt at forstå og anvende dem uanset alders- og klassetrin, fordi de er både logiske og anvendelige i deres tankeformer. Sokrates er den tænker, der går rundt på torvet og spørger folk ud om alverdens store spørgsmål, og den sokratiske dialog bliver udviklet, hvilket implicerer, at man snakker sammen ikke for at få det sidste ord eller vinde diskussionen, men for at finde sandheden. Platon er elev af Sokrates og den systematiske herre, der sørger for, at læremesterens guldkorn kommer på skrift, og at dialogerne bliver brugbare for såvel samtidige som efterkommere.

 

Tænkningens force

Det vigtige indenfor religion, filosofi og naturvidenskab er de spørgsmål, som handler om hvorfra, hvorhen, hvorfor og hvordan eller kortere benævnt, hvad meningen med livet er. ”Men der er stor forskel på måden, man udforsker på inden for hver af disse tre tilgange til verden. Lidt firkantet kan man sige: naturvidenskab er at opnå indsigt gennem måling og vejning, filosofi er at opnå indsigt gennem tænkning (især analyse og logisk argumentation) og religion er at opnå indsigt gennem tro (på det, der er muligt, men nok ikke beviseligt). I praksis er der naturligvis overlap mellem vores forskellige videnskaber og mange måder at udforske på.” (s. 19). Igen en af de gode og overskuelige måder at forklare ellers komplekse sammenhænge på, for det drejer sig om at tænke, men man må også godt tale, når man filosoferer, for logisk argumentation må der til. En afgørende pointe er, at etik henhører til filosofi, og etik er jo netop en måde at forholde sig til verden på. De unge mennesker vil få et væld af etiske problemstillinger i deres fremtid, for den naturvidenskab, som filosofien faktisk adskiller sig fra, har fundet på en masse nyt i form af genteknologi, livsforlængende metoder, og alt det, der kræver nogle etiske overvejelser.

 

Man kan sige, at naturvidenskaben giver en mængde nye muligheder, men filosofien med sit etiske begrebsapparat har til opgave at tænke igennem, hvorvidt de nye tilgange til livet skal accepteres eller afvises. Der er metoder i form af en idépyramide, begrebsanalyse, etik og musikpyramide, og så er det ellers bare at gå i gang med den overordnede teori, problemstillingerne, spørgsmålene og de tanker, som det hele automatisk fører med sig. Platon fik slået fast med syvtommersøm, at en filosof er en visdomselsker, der søger den sande kærlighed, og en sådan elsker af visdom/sandhed/viden har al sin opmærksomhed rettet imod det gode og det skønne i vores liv. At være etisk i sin tilgang til livets mange genvordigheder er at ville det gode, for etik er at ligne med det gode liv. Hertil findes ingen facitliste, men en god portion tænkning. En visdomselsker skulle derfor have gode forudsætninger for at blive lykkelig.

Køb bogen i samlesæt til klassen og sørg for at samle eleverne til nogle gode og opbyggelige samtaler eller sokratiske dialoger med udgangspunkt i ”Filosofi i praksis”, så kan vi kun komme nærmere et bedre samfund.

 

 

 

Forlaget X v/Henrik Krog Nielsen   Godthåbsvej 184 1.th. 2720 Vanløse   CVR 19872289   Merkur Bank 8401 0001163007